Kom godt i gang
Som administrator er det dig, der lægger fundamentet. Når du er færdig, kan beboerne skrive på væggen, booke fælleshuset, finde hinanden på nabolisten og — hvis I spiser sammen — melde sig til fællesspisning. Uden at du skal hjælpe hver enkelt.
Gå afsnittene igennem i rækkefølge, og spring over det I ikke bruger. Platformen er bygget af moduler, og I vælger selv hvilke der giver mening hos jer.
Du opretter bofællesskabet med din e-mail. Der er ingen adgangskode — du logger ind med et link, vi sender til dig. Derefter fører en kort guide dig gennem de første valg: navn og adresse, afregning, priser, aldersgrupper og detaljer.
Hvorfor
Guiden giver jer et fællesskab, der virker med det samme. Du kan ændre alle valg senere, så du behøver ikke have alle svar nu.
En husstand er dem der bor sammen — typisk en bolig: en familie, et par eller én person. Hver beboer hører til én husstand, og husstanden er det man ser på nabolisten, i kalenderen og når man melder sig til ting.
Hvorfor
Når husstandene er på plads, kan hele familien bruge platformen — også børnene, selvom de ikke selv har et login. Husstanden er også dem der tilmeldes fællesspisning sammen (mere om det i afsnit 3).
Du behøver ikke oprette alle. Når den første voksen er logget ind, går de til Min husstand → Husstand i menuen og tilføjer resten:
Gentag for hver bolig. Med 20 husstande er det 20 oprettelser — resten klarer beboerne selv.
Holder I ikke fællesspisning, så spring dette afsnit over. Resten af platformen virker fuldt ud uden — og modulet står klar, hvis I får lyst senere.
Fællesspisning er der, hvor platformen sparer mest tid: ingen sedler på opslagstavlen, ingen regneark og ingen jagt på hvem der skylder hvad. En kok opretter en middag, beboerne melder sig til inden fristen, kokken skriver udgifterne ind, og appen regner ud hvad hver husstand skal betale.
For at det regnestykke bliver rigtigt, skal du have taget stilling til alle indstillingerne under Administration → System → Fællesspisning — standardværdierne er et udgangspunkt, ikke jeres priser. Det er husstanden der betaler: én regning for hele familien, hvor børnenes pris beregnes automatisk ud fra fødselsdatoen.
Afregning er spørgsmålet om, hvordan pengene for maden finder vej fra dem der spiste til den der købte ind. Der findes tre metoder, og du bestemmer hvilke bofællesskabet tilbyder — én eller flere:
Den letteste start
Appen holder styr på hvem der spiste, og hvad det kostede. Ingen penge flyttes i appen.
Kokken får pengene direkte
Efter middagen betaler hver husstand kokken sin andel. God, hvis I ikke har en fælleskasse.
Via fælleskassen
Ingen betaler efter hver middag — saldoen går op og ned. God, hvis I allerede har en fælleskasse.
Mange starter med én metode og slår flere til senere. Ændrer I det, gælder det kun nye middage.
Metoderne slås til og fra i kortet Økonomi. Feltet Standard afregningsmetode dukker først op, når I tilbyder mere end én.
Appen kan regne prisen ud på to måder. Vælg den der passer jer, og skriv tallene ind.
Kostpris
Middagens faktiske udgifter deles mellem deltagerne. Hver aldersgruppe har en prisfaktor, der fordeler regningen: voksne 1,0 (fuld pris), børn fx 0,5 (halv pris), babyer 0. Et barn betaler så halvt så meget som en voksen.
Fastpris
Hver aldersgruppe har en fast pris, fx voksen 40 kr og barn 20 kr — uanset hvad maden kostede. Ved straksafregning beholder kokken et overskud (eller dækker et underskud); ved saldoafregning går forskellen til eller fra fælleskassen.
Husk: Skriv enten prisfaktorer (kostpris) eller faste priser (fastpris) for alle aldersgrupper. Standardtallene er kun et eksempel — brug de priser og regler I allerede har aftalt i bofællesskabet.
De fleste står i kortet Fællesspisning øverst på siden; budgettet står i Økonomi.
Fællesbidraget er et tillæg i procent oven i middagens pris. Tillægget går ikke til kokken, men til fælleskassen. På den måde kan fællesspisningen langsomt spare op til det, der bruges på tværs af middagene:
Eksempel: En middag koster 1.000 kr, og fællesbidraget er 5 %. Deltagerne betaler tilsammen ca. 1.050 kr. Kokken får sine 1.000 kr, og 50 kr lander i fælleskassen.
Fællesbidrag virker kun ved kostpris og saldoafregning, fordi pengene skal have en fælleskasse at lande i. Vil I ikke bruge det, så lad det stå på 0 %.
Med booking kan beboerne reservere det, I deler: fælleshuset, gæsteværelset, trailer, kano. Alle kan se hvornår det er ledigt, og det er umuligt at dobbeltbooke.
Hvorfor
Booking er det eneste modul, der intet gør, før du har oprettet noget. Og fælleshuset skal oprettes her, før det kan vælges som lokale til fællesspisning.
Kategorier samler ressourcerne, så beboerne nemt finder det de leder efter. Der er oprettet fem fra start: Lokaler, Værktøj, Transport, Have og Sport og fritid. Ret dem til jeres bofællesskab — omdøb, slet dem I ikke bruger, og tilføj nye under Ny kategori.
Lokaler kan omdøbes, men ikke slettes: det er ressourcerne i denne kategori, der kan vælges som sted for en fællesspisning eller et arrangement.
Kan et lokale deles op, så opret delene først og saml dem bagefter med Består af. Eksempel: fælleshuset består af Spisesal og Køkken.
Book hele fælleshuset
Både spisesal og køkken bliver optaget.
Book kun køkkenet
Spisesalen kan stadig bookes af en anden — men hele fælleshuset kan ikke, så længe køkkenet er optaget.
Væggen er bofællesskabets opslagstavle: beskeder, spørgsmål, "er der nogen der har en boremaskine?". Alle kan skrive med det samme.
Nabolisten viser hvem der bor hvor, og hvordan man får fat i dem. Hver beboer bestemmer selv på sin profil, om mobilnummer og e-mail skal vises.
Grupper er til dem, der laver noget sammen: havegruppen, bestyrelsen, legegruppen. Alle beboere kan oprette en gruppe og vælge, om den er åben eller lukket.
Her skal du ikke sætte noget op — men fortæl gerne beboerne, at funktionerne findes.
Opsætningen er én ting. Bagefter er det dig, der holder styr på fællesskabet i hverdagen. Det meste findes under Administration i menuen — moderation sker direkte på opslagstavlen.
Efter 30 dage køber I én plads pr. husstand under Administration → Penge → Abonnement. Prisen er 10 kr pr. husstand om måneden — eller 8 kr ved årsbetaling.
Glemmer I det, bliver intet slettet. I kan stadig se alt, men indtil abonnementet er på plads, kan I ikke oprette nye middage, husstande eller invitationer, melde jer til eller skrive på væggen.
30 dages gratis prøveperiode, uden kort. I opretter jeres bofællesskab på få minutter.
Start 30 dages gratis prøveperiodeHellere en snak først? Ring mig op